Ejendommens værdi

Værdien af foreningens ejendom beregnes efter reglerne i andelsboliglovens § 5.

Værdien kan gøres op efter følgende 3 principper:

1. Anskaffelsesprisen:

Ejendommens værdi udgør den pris, som foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien af ejendommen ikke er steget endnu. Gælden opgøres til pantebrevsrestgælden. Værdien af evt. renteswap medregnes ikke heri.

2. Den kontante handelsværdi (valuarvurdering):

Ejendommens værdi fastsættes, som om den var en udlejningsejendom. Kun valuarer må foretage en sådan vurdering. En vurdering gælder i 18 måneder. Gælden opgøres til kursværdi på dagen for regnskabsårets afslutning. Værdi af evt. renteswap medregnes heri.

3. Den offentlige ejendomsvurdering:

Ejendommens værdi fastsættes efter de principper, som står i SKATs vurderingsvejledning. Værdi af evt. renteswap medregnes heri.

Køberrådgivning

Vi kan være din økonomiske og juridiske rådgiver, hvis du køber andelsbolig hos en anden ejendomsmægler eller hvis du handler privat.

Vi tilbyder dig en omfattende rådgivning i alle købets faser.

Vi besigtiger andelsboligen, gennemgår alle dokumenter i sagen og hjælper dig med en attraktiv finansiering, hvis du ønsker det.

Endelig beregner vi den omregnede kontantpris, så du får størst mulig sikkerhed for, at du handler til markedspris.

Har du ikke har fundet en ny andelsbolig endnu, kan vi også hjælpe dig i søgeprocessen.


Læs mere her.

Andelsboligmæglerne A/S - CVR. 31163471 - info@andelsboligmaeglerne.dk
Carl Jacobsens Vej 31 - 2500 Valby - Tlf. 70 30 20 40